Gastronomiregion på 8 minutter

Region Midtjylland var i 2017 udnævnt til Europæisk Gastronomiregion. Det var værd at få fortalt, og Norddjurs Kommune ville selvfølgelig også have deres bid af kagen.

Fire film af to minutters varighed om henholdsvis kysten, skoven, marken og haven skulle vække appetit og sætte fokus på egnens mange råvarer og fødevarer af høj kvalitet.

Filmene skulle produceres i januar, og derfor var der ekstra meget brug for malende beskrivelser. Det var min opgave at tø de kolde billeder op og forføre det indre øje med stemningsmættede fortællinger. Faktisk var det slet ikke så svært, for Norddjurs er vitterligt fantastisk med sine vindblæste havne, bugnende vejboder, imponerende slotte, store skove og stolte krondyr.

Stemingen er rolig, sanselig og poetisk: “Naturligt og lige til. Og så skal man endda kun kigge til sin egen næsetip.”

 

I samarbejde med Businessfilm.

Ydelser

  • Drejebog
  • Manuskript

Kunden siger

“Kristina har hjulpet os med at få Norddjurs Kommunes mangfoldighed af naturlige ressourcer profileret inden for fødevareområdet. Vi har haft stor glæde af Kristinas professionalisme, kreativitet og kompetencer. Bedste anbefalinger herfra.”

Lene Helbo Bachmann, Chefkonsulent, Erhvervs- og arbejdsmarkedsforvaltningen,
Norddjurs Kommune

Se filmene



 Previous  All works Next