Her rækker vi ikke tungen ud af vinduet

Det er ikke første gang, at markedet ser en sukkerfri is. Men det er første gang, en sundere is rent faktisk smager af noget. Det er også først nu, at sukkerfri is ikke ynker diabetikere, men derimod får alle andre til at føle, at de lader sig nøjes, hvis de går udenom.

 

Hjemmesiden fortæller blandt andet om de kompromisløse valg bag den uimodståelige smag og konsistens. Ingredienslisten introduceres med humor, kant og jordnær ærlighed:

“Vi behøver ikke skræmme dig til at træffe et bedre valg. Det kommer helt af sig selv. Alligevel er der nogle (særdeles appetitlige) ting, der måske vil interessere dig.”

 

Herefter udpensles alt fra luft (!) til stabilisatorer – fx: “Ja, den er god nok. Is uden luft er ikke en god oplevelse. Det er luftblandingen, der giver isen sin gode smag og den dejlige, bløde og cremede fornemmelse i munden. Stabilisatorer er med til at sikre, at isen får den helt rigtige konsistens.

De lader os simpelthen snyde med fedtprocenten. Du tror, du spiser en fuldfed og sukkersødet flødeis – i virkeligheden har vi brugt stivelsesmidler fra alger, johannesbrødkernetræet og akacietræet.”

 

Fløden er mere lige til: “Tja, det burde ikke komme bag på dig.”

Ydelser

  • Hjemmeside
  • Produktbeskrivelser
  • Emballage

Kunden siger

”Kristina har været ansvarlig for at skabe den unikke profil, der differentierer Wauw-isen i markedet. Hun har skabt et fantastisk tekstunivers, der matcher isens kvalitet, og hun leverer til stadighed en fremragende præstation, der overstiger forventningerne.”

Toke Fonsbøl, direktør, Wauw is

Besøg Wauw is

www.wauwis.dk

Klokkerfaldet 2

8210 Aarhus V


 Previous  All works Next