… En tekstforfatter, der elsker BtC!

Derfor skriver jeg helt ukompliceret og i øjenhøjde med din målgruppe.

 

KH_profilbillede

Kristina Højholt

TEKSTFORFATTER

Alder: 38 år
Uddannelse: cand. mag. i dansk og dramaturgi

 

Jeg har nok egentlig været tekstforfatter hele mit liv. I hvert fald siden dengang, jeg som 5-årig skrev små, omend højtragende digte om næstekærlighed og Jordens tilblivelse, hmmm. Som 8-årig kastede jeg mig over den socialrealistiske genre, hvor alenlange journaltekster beskrev, hvordan uartige drenge blev anbragt uden for hjemmet grundet tennisbolde og smadrede drivhuse hos naboen …

Siden 2006 har jeg løst kreative opgaver af den mere professionelle slags for et hav af store virksomheder. Jeg interesserer mig for forbrugere – ganske almindelige mennesker, som skal have noget i maven og ro i sjælen. Det siger sig selv, at jeg brænder for BtC.

Jeg rykker dig tættere på dine kunder med godt, ukompliceret sprog i øjenhøjde. Det forudsætter, at jeg går kritisk til værks, og derfor udfordrer jeg dig gerne på dine idéer, koncepter og overbevisninger.

Tidligere har jeg mediteret i en propfyldt indisk ashram, spist hønsefostre på Filippinerne, renset lokummer på Great Barrier Reef, haft koldbrand i benet på Borneo og jaget onde haveånder væk med ske og grydelåg hos en balinesisk familie. Nu bor jeg i en gammel stationsbygning på Djursland, hvor der er fuld damp på den kreative energi. Jeg står dog ikke helt alene, men arbejder tæt sammen med mit stærke netværk.

Læs om mine ekspertiser Hvad kan jeg hjælpe dig med? Du kan også bare ringe med det samme!