… En tekstforfatter, der klinger fint med mad, design og børn!

Lyden er klassisk, finurlig, slagkraftig og kommerciel. Derfor passer mine ord godt til BtC.

Jeg elsker BtC, men selvom du hører hjemme i den tungere ende af seriøsitetsskalaen, kan du roligt læse videre. Med mine ord er så benhårde områder som gylleseparering,  softwareudvikling, klimastyring i væksthuse, lederudvikling, spedition, marinemaling, akustikoptimerende tapetsering til campingvogne og nedgravning af fiberkabler blevet kommunikeret i øjenhøjde med målgruppen.

Uanset hvor business-like mine kunder ønsker at kommunikere, så står jeg altid fast på, at selv de mest hardcore slipsedirektører også er mennesker. Tekster må aldrig være støvsuget for nærvær. Det kræver mod at undlade at tale op til folk uden at tale ned til dem. Det mod har jeg.