… En tekstforfatter, der står ved det.

Jeg hjælper også dig med at lyde som den, du virkelig er.

Den tråd, der binder det hele sammen – den er vigtig! Derfor skal du have styr på dine værdier. Og du skal efterleve dem, hvis dit brand ikke skal gå op i røg.

Det er netop autenticitet, der batter hos mig. Man skal kunne mærke dig, tonen skal være din. Jeg lader mig ikke spise af med floskler og sniksnak – jeg vil ind til kernen af det, du står for.

Min egen tråd sammenfletter min måde at være på, min måde at tænke på og min måde at skrive på. Jeg er til originalitet og personligt aftryk. Jeg er til kant og skarphed, finurlighed og humor. Jeg elsker mod og vildskab, når der er kompetence bag. Jeg kan være hård og kontant, men det er kun fordi, jeg forlanger at levere kvalitet – nemlig knivskarp kommunikation i øjenhøjde med din målgruppe.

Frihed og friluft går forud for det hele. Kreative processer er frygteligt uhåndgribelige, og mine idéer opstår ligeså vel med fingrene på tastaturet, på klaveret, i bolledejen eller ude i skovbunden.

Skal dit brand også sidde i skabet?