Mit fødevaremanifest.
75 % af alt det, der bliver spist i verden, tager afsæt i 12 afgrøder og fem dyr. Det dur jo ikke noget.
Jeg bor på landet, og det er naturligt for mig, at frugt, bær, æg, honning og grønt kommer fra min egen have. Svampene kommer fra skoven – de ryger direkte i tærter og gryderetter, resten tørres og fryses til senere brug. Jeg er ikke bleg for at høste urter i naturen, og korn køber jeg direkte fra laden og kværner det ad hoc hjemme på kværnen. Jeg bager selv alt vores brød og sylter som en gal.
Sådan har det altid været, men nu tager jeg min fødevarepolitik til en Volume 2.0. Mit fødevaremanifest udspringer af disse sætninger, som jeg hørte i radioavisen: ”Med 25.000 høns er det en relativt lille besætning, der er blevet ramt af fugleinfluenza. Det er mere normalt at have fire huse med 50.000 dyr i hvert.”
Det kom lige oveni, at hele Danmarks befolkning havde fået mink på lystavlen. Endelig skete der noget, der gjorde, at ingen kunne undgå at høre eller forholde sig til problematikken i at stuve for mange dyr sammen på ét sted. Covid19 har tvunget os til at kigge os selv i øjnene. Ja, selv østarbejdernes trange forhold er kommet under lup, og i institutionerne viser inddelingen i mindre grupper, at børnene er i bedre trivsel. Tiden er inde til, at vi begynder at opføre os lidt ordentligt.
Det er ikke kun en god historie
Fra nu af tænker jeg mig om. Jeg vil ikke længere sætte tænderne i en såkaldt saftig kylling, som har levet et kort og kummerligt liv. Jeg vil ikke servere kød fra en gris, som kun har haft tristhed i øjnene. Jeg har derfor taget kontakt til en jæger, så jeg kan få fingrene i det frie vildt, der har levet et storslået liv lige uden for min landsbygrænse.
Fremover vil jeg handle ved stalddøren, når der skal ko, gris, gås og ged på gaflen. Men det animalske forbrug skal ned. Jeg er max begejstret for Knorrs samarbejde med WWF om at udpege de 50 plantetyper, der kan være med til at skabe en mere bæredygtig balance.
Det er ikke kun en god historie. Det er en afgørende historie. Hvis vi skal blive mætte i fremtiden, så skal vi prøve nyt og blive fortrolige med det nu. Vi skal brede os, spise mere varieret, for at udbrede biodiversiteten. Vi skal forholde os til, hvilke råvarer der giver mest sundhed og mindst C02-udledning. Det giver os alle noget mere at leve af.
Tang, kaktus, nødder, svampe, bønner, frø, linser, grønne blade, orange tomater, okra, rodfrugter og nye typer kartofler er nogle af de i alt 50 vegetabilske fødevarer, som rapporten Future 50 Foods angiver som både klimasmarte, sunde og billige. Nogle af dem er endda resistente over for klimaændringer. Det er da at være på forkant!
Er du lige til at spise?
Jeg vil nyde at hjælpe dig med at finde den konceptuelle ramme og de fristende fortællinger, som kan få det fremtidige mundvand til at løbe hurtigere, end Polerne kan nå at smelte.
Før jeg slog mig ned som freelance tekstforfatter på Djursland, boede jeg i Aarhus i en lejlighed på 1. sal. På reolerne stod allerede dengang fyldte sylteglas med alt, hvad jeg havde fundet i skov og krat. Det ligger bare dybt i mig. Jeg er gjort ud af en bondeslægt, og det er altid godt at kunne forsyne sig selv og have på lager.
Dengang rejste jeg en del i Asien. Jeg fremlejede min lejlighed til Den Jyske Opera, som i et par måneder henover vinteren altid havde gæstesangerne med brug for midlertidigt logi. På den måde holdt jeg mine faste udgifter i nul; jeg kunne sætte butikken på pause og rejse ud i verden med lidt bedre samvittighed.
Rejserne var mindblowing på så mange måder. Jeg boede som de lokale, kom omkring som de lokale og spiste som de lokale. Det bragte mig tæt på dem. De invitererede mig indenfor, og jeg satte mig til bordet her og der og alle vegne. Til hverdagsmåltider og store højtider. Og tekstforfatteren var med hele vejen. Jeg sugede til mig af indtryk, smage, dufte, lyde, virvar. Dét, jeg dengang opfattede som urgammel tradition, var jo i virkeligheden et møde med mange af fremtidens fødevarer. Bønnerne i alle afskygninger, linserne, svampene, de mange forskellige slags tang, okraerne, bok-choy’en, bladene, græskarblomsterne og så videre.
Er du kørt lidt sur i lasagne, kylling i karry og pasta-kødsovs?
Kamutkerner, vilde ris, quinoa, spinat, rødbedeblade, linser, mung-, kidney, heste-, black-eye- og sojabønner. Rødkål, grønkål, brøndkarse og kikærtespirer … Nuvel, jeg er med så langt. Men jeg skal lige gå en ekstra runde med yams, enoki-svampe, rapipi (broccoli rape), teff-kerner, moringa-blade, nopales-kaktus, amaranth-frø, fonio-hirse og mange af de andre af fremtidens 50 vegetabilske fødevarer. Spændende er det, og så findes der endda allerede en kogebog, der kan få gang i de grønne gryder.