Hvad koster en tekstforfatter?

Mine ord er guld værd, men jeg koster ikke en dyrt belånt herregård. Tværtimod. Faktisk får du rigtigt meget for pengene, når du handler hos mig. Både fordi jeg er hurtig, men også fordi jeg har valgt at sætte min timepris lavt. Hellere have travlt på tastaturet, end at sidde øverst oppe i et spejlblankt konsulenttårn og tromme med fingrene i bordet. Jeg bor på landet, og her er den friske luft helt gratis.

Hver mandag og tirsdag kører jeg med en timepris på 400,- ekskl. moms, når du bundter fem timer ad gangen. Det får du ikke mange dygtige tekstforfattere for.

Ellers er timeprisen 650,- ekskl. moms.

Hos mig får du over 15 års erfaring og en oprigtig vilje til at forstå, hvad du står for, og hvor du vil hen. Med musikalitet og indlevelse kommer vi i mål inden for aftalt budget – måske endda hurtigere end forventet.

Tid til en opfriskning af dine tekster?