“En skarp pen, der målrettet, nærværende og vedkommende skaber kommunikation i øjenhøjde. Kristina går i infight med visioner, tanker og formuleringer – går på opdagelse og udfordrer dedikeret, klogt og præcist.”
Få dig lidt klasse
Der er rift om eleverne til de gymnasiale uddannelser i Horsens. For Horsens er en stor studieby. To gymnasier er slået sammen til ét stort, og en anden uddannelsesinstitution tilbyder både HHX, HTX og EUX-TECH. Vil man den matematiske/naturvidenskabelige vej, går turen derfor hurtigt i raflebægeret. Skal man vælge det klassiske gymnasium eller det handels-/tekniske? Hvad er forskellen?
Man kan hurtigt få den opfattelse, at HHX, HTX og EUX-TECH er mest erhvervsrettet. Ingen er i tvivl om, at naturvidenskaben eksisterer her. Undervisningen er innovativ, fingeren er på pulsen. Man mærker virkeligheden. Jeg blev bedt om at komme op med en kampagneidé, som skulle slå fast, at naturvidenskab selvfølgelig også findes på det klassiske gymnasium.
Men er det nok at råbe, at ”det har vi også!” Står man så ikke lidt uheldigt i skyggen af de andre? Er det så ikke bedre at stå fast på det, man er. Det ekstra, som man forærer sine elever? Jo, det er det! Og hvad er gymnasiet så? Det er klasse. Det er dannelse – klassiske, obligatoriske fag, som udvider horisonter og gør ens viden både dyb og bred. Og så lyder det bare fedt: ”Få dig lidt klasse!”
Kampagneidé
Landingpages
Pyloner
I samarbejde med Creative United
















































