En plads blandt danske designikoner

Pressalit har rykket ved vores designforståelse. Designvirksomheden fra Ry har gjort toiletsædet til en del af indretningen. Skabt præferencer på et område, som vi førhen ikke regnede for andet end en nødvendighed. Det stiller krav til kommunikationen, som også skal være i en liga for sig.

 

Toilet. Badeværelse. Wellness room. Vi bruger timer der. Her er der plads til nydelse. Selvforkælelse. Alenetid. Her lader vi op. Derfor er det ikke tilfældigt indrettet. De enkelte elementer er nøje afstemt – farver og materialer spiller sammen. Toiletsædet fortæller en historie i sig selv.

Om smag og kvalitetsforståelse. Om innovative funktioner og et design i verdensklasse. Jeg skriver teksterne til Pressalits mange kataloger og sørger for, at diverse boligmagasiner får besked, når endnu et designikon rammer markedet. Og hver gang kæler jeg for sproget, som designerne har kælet for hver eneste af sædets detaljer.

Ydelser

  • Kataloger
  • Brochurer
  • Produktark
  • Pressemeddelelser
  • Annoncer
  • Salgsmateriale

Kunden siger

”Vi har ikke tekstforfattere internt, og derfor er det en kæmpe lettelse at have Kristina koblet på som fast freelancer. Hun løser vores tekstopgaver virkelig godt og effektivt og altid til den aftalte tid. Samtidig har hun stort indblik i vores forretning. Det giver ro og overskud at vide, at hun har helt styr på den røde tråd, og at hun kun er et opkald væk.”

Jette Skibsted, Marketing Specialist, Pressalit

Besøg Pressalit

www.pressalit.com

Pressalitvej 1

8680 Ry



 Previous  All works Next